Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Franske obligationsrenter er steget og euroen svækket på grund af fornyet bekymring om de uholdbare offentlige finanser i Frankrig. Der tegner sig politisk vilje til at stramme lidt op, men ikke til rigtig at løse problemet.

Der er bemærkelsesværdigt små udsving i aktiekurserne for tiden. Det skyldes blandt andet, at tech-selskaber fylder så meget, og de nyder godt af stor indtjening drevet af store investeringer. Fremtiden er selvfølgelig usikker, men der er ikke tegn på, at det er lige ved at stoppe.

Markedsrenterne bliver ved med at trække opad, og der er tegn på, at det går knap så hurtigt på boligmarkedet. I det store billede ser det nu stadig ret robust ud, men i København kan vi godt få mere mærkbare prisfald, om end det langt fra er sikkert, at det faktisk bliver resultatet.

Den amerikanske centralbank er blevet betydeligt mere overbevist om, at renten skal længere op, lige som vi så i sidste uge med den europæiske. Det har vist sig, at hvad man troede var et ret højt renteniveau ikke var højt nok til at få bugt med inflationen.

Den Europæiske Centralbank er endnu mere bekymret for, at høje energipriser skal føre til omfattende inflation, end vi troede. Den signalerer flere renteforhøjelser, og det har sendt markedsrenterne kraftigt opad i denne uge, også i Danmark.

Højere amerikanske renter er primært et tegn på, at der er gang i især investeringerne i USA, selv om det tydeligvis ikke er noget, der passer finansministeren særlig godt. Den kommende uges nøgletal bliver afgørende for, hvor hurtigt centralbanken sætter renten op.

Prognoser – nu også regeringens – viser meget høj BNP-vækst i Danmark. Det siger bare ikke så meget om virkeligheden for virksomheder, husholdninger og statskassen, som meget mere er, at det går fint men ikke fantastisk.

Væksten i europæisk økonomi ser ud til at holde sig på et nogenlunde normalt niveau til trods for de højere energipriser. Der er heller ikke mange tegn på, at energipriserne har ført til mere bredt baseret inflation. Hvad det alt i alt betyder for renterne er ikke helt klart.

Aktier er steget og nøgletallene har været nogenlunde pæne hen over sommeren, til trods for, at Irankrigen ikke rigtig er slut, og energi stadig er ret dyrt. Det er blandt andet AI-investeringer, der trækker op. Der dog også stadig rigeligt at bekymre sig om.

Dyr energi har måske sat europæisk vækst helt i stå i andet kvartal, men den kommer efter alt at dømme i gang igen, om end ikke på amerikansk niveau. Det går langsomt med de reformer, der skal skabe mere langvarig vækst, men der sker da lidt, ikke mindst i Tyskland.

USA’s økonomi har fart på, også selv om forbrugertilliden er lav. Siden 2022 har denne ellers ofte gode indikator ikke fungeret så godt, men nu er spørgsmålet så blandt andet, hvor meget centralbanken vil gøre for at få folk til at holde lidt mere igen.

Med en ny chef i spidsen sender den amerikanske centralbank et ret tydeligt signal om renteforhøjelser i den kommende tid, hvor den tidligere regnede med nedsættelser. Modsat i Europa, så er tendensen i USA drevet af vækst i økonomien, og i den sammenhæng ser vi også en stærkere dollar.

Den Europæiske Centralbank (og Nationalbanken) har sat renten op i denne uge, og deres signaler peger mod, at der kommer en forhøjelse mere. Også andre steder i verden er det den vej, pilen peger, inklusive i USA – men dog ikke allerede nu.

Dyr benzin og større usikkerhed har ramt forbruget globalt og også i Kina, som i forvejen døjer med at få mere gang i den hjemlige efterspørgsel. Til gengæld stiger efterspørgslen efter alt det, der skal bruges til datacentre og AI-investeringer. Det kan især ses i USA, men også i industrien globalt.

Olieprisen svinger kraftigt i takt med nyheder om, hvorvidt der er fremskridt i fredsforhandlingerne eller ej. I betragtning af, at Hormuzstrædet har været mere eller mindre lukket i tre måneder, er den steget forbavsende lidt – men dog nok til at have en mærkbar betydning for væksten i vores del af verden, og til, at det forventeligt giver en renteforhøjelse i Europa.

Danske Bank - Storbritannien, Japan og især USA bag højere renter globalt - 22. maj 2026 by Danske Bank

Aktiemarkedet klarer sig godt, ikke mindst fordi virksomhedernes indtjening vokser langt hurtigere end økonomien for tiden, især i USA. AI-investeringer er en stor del af forklaringen, og det betyder meget også sammenlignet med de noget blandede meldinger fra Irankrigen.

Centralbankerne satte ikke renter op i denne uge trods høj inflation, men de varsler, at de snart kommer til det, hvis situationen fortsætter. Meget kan dog tale for, at hvis renteforhøjelserne faktisk kommer, så skal de også ned igen senere, så det behøver faktisk ikke betyde så meget for eksempelvis realkreditlån i Danmark.

Oliemarkedet bølger fortsat frem og tilbage i takt med udviklingen i krigen i Mellemøsten. Uret tikker og får vi ikke en åbning af Hormuz-strædet snart kigger vi ind i højere oliepriser.

Der bliver brugt flere penge på tankstationerne, men det ser ind til videre ikke ud til at være gået ud over forbruget andre steder. Meget vil afhænge af, hvad der sker herfra, ikke mindst om den skrøbelige våbenhvile holder.

Meldingen om våbenhvile i Irankrigen har givet et fald i olieprisen, men langt fra tilbage til niveauet fra før krigen. Bedste bud lige nu er nok, at der vil være en behersket men mærkbar effekt på den samlede økonomi i Danmark.

Energipriserne er stadig høje på grund af Irankrigen, og det kommer nok til at have en effekt på væksten i Europa. Balancen i den Europæiske Centralbank er ved at tippe til fordel for dem, der vil sætte renten op, ser det ud til.

Bekymringen over effekten af Irankrigen er vokset efter, at der i denne uge også var angreb på energianlæg på begge sider af Den Persiske Golf. Centralbankerne ser tiden an, men markederne forventer renteforhøjelser i Europa.

Det er bestemt ikke givet, at højere oliepris skal betyde højere renter, men det er sådan, markedet reagerer i øjeblikket. Meget vil afhænge af, hvordan centralbanker så som den europæiske vil reagere på situationen.

Det er meget energi, der lige nu ikke kommer ud fra Den Persiske Bugt, men både energimarkedet og finansielle markeder mere bredt har ind til videre reageret meget behersket. Det kan ændre sig, hvis krigen trækker ud.

Der er ro på økonomierne, men der er sket ganske meget på aktiemarkederne på det seneste. Investorer er bekymrede for, hvad kunstig intelligens vil gøre ved software-virksomhederne, men til gengæld optimistiske omkring, hvad det betyder for hardwaresalget.

Der er god fart på de danske boligpriser og bolighandler, om end de ekstrem prisstigninger er et mere isoleret storbyfænomen. Det kommer diskussionen om at omlægge boligskatter næppe til at ændre ved. Ind til videre har boligpriserne ikke rigtig påvirket resten af økonomien, men det kan ændre sig her i 2026.

Januars jobtal har i høj grad dæmpet bekymringen for det amerikanske arbejdsmarked, men ikke rigtig bekymringen for, at dollaren kan fortsætte med at blive presset af kaotisk amerikansk politik. Til gengæld ser det ud til, at Japans regering har fået lagt en bund under yen, ind til videre i hvert fald.

Danske Bank - Ny centralbankchef, samme politik (stort set) - 6. februar 2026 by Danske Bank

Stater og virksomheder skal låne rigtig meget i år, og nu bliver de vigtige japanske investorer lokket af markant højere renter på hjemmemarkedet. Men der er altså også mange andre investorer, der forsat køber, og japanerne har stadig appetit på for eksempel dansk realkredit.

Trusler om told skabte usikkerhed generelt og om amerikanske aktiver mere specifikt i denne uge. Lidt mere under radaren satte japansk indenrigspolitik sig store spor i form af stigende lange renter i hele verden.

Efter to års tilbagegang var der vækst igen i Tyskland i 2025, og det ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu. Det betyder ikke, at renten er på vej op, for det samlede europæiske billede er ikke ændret særlig meget. Politisk uro om blandt andet Grønland er fortsat ikke rigtig et markedstema.

De mange nyheder om krig, angreb og trusler på den politiske scene påvirker ikke rigtig markederne. Til gengæld har vi set lange renter stige på for eksempel danske realkreditlån. Det hænger både sammen med bedre økonomiske nyheder i Europa, store statslån og en pensionsreform i Holland.

Tal for november tyder på, at der er ved at komme mere gang i privatforbruget. Forbrugertilliden er stadig meget lav, men den er stigende, og det hjælper nok, at fødevarepriserne er begyndt at falde. Det kan blive en faktor, der trækker op i den samlede økonomi i 2026, også i andre lande.

Siden vi satte os til mikrofonerne i 2017 har vi haft krige, pandemi, inflation, told og to gange Donald Trump, Kinas voksende plads i verden, AI’s gennembrud, farvel til negative renter og meget solide gevinster på aktiemarkederne. Vi laver et par nedslag i en vild tid i denne jubilæumsudgave.

Der vil være gode argumenter på begge sider, men det ender nok med en rentenedsættelse i USA i næste uge. Samtidig er der et stort spil i gang om, hvem der skal være i bankens ledelse fremover, og her presser Trump på for at få folk ind, der vil sætte renten så langt ned som muligt.

Der er fortsat ingen vækst i Tyskland, men euroområdet som helhed overrasker positivt, trukket op af Sydeuropa. Tyskland lemper finanspolitikken kraftigt til næste år, men andre strammer op, så samlet bliver det næppe en lempelse. Blandt andet på den baggrund er ECB godt tilfreds med renteniveauet, som det er.

Danske Bank - F5-lånere mærker rentestigningen, men F3-lånere mærker fald - 21. november 2025 by Danske Bank

Den amerikanske nedlukning er slut, og der vil gradvist komme økonomisk statistik igen. Især tallene for arbejdsmarkedet kan blive meget afgørende for synet på global økonomi og finansielle markeder, men det kommer til at tage tid, før vi har det fulde overblik.

Danske Bank - Bekymrende tegn fra USA og svære tider i Storbritannien - 7. november 2025 by Danske Bank

Kina og USA har landet en aftale, som nedtrapper handelskrigen i hvert fald for en tid. Samtidig er Kina ved at forny den økonomiske femårsplan, og der kommer endnu mere fokus på, at privatforbruget skal op, men det bliver ikke så nemt at føre ud i løbet.

De lange renter er faldet i forventning om rentenedsættelser i USA, men det ser vi ikke som en langvarig tendens, og der er risiko i begge retninger herfra. Dog kommer der givetvis den forventede rentenedsættelse i USA i næste uge, også selv om der ikke er meget data at navigere ud fra.

Problemerne tårner sig op i fransk politik, og selvom regeringen overlever i denne omgang, er udsigterne til at få styr på de hårdt pressede offentlige finanser overordentligt lange. I denne episode af Markedspladsen dykker vi ned i de økonomiske og politiske dramaer, der præger Europas næststørste økonomi, og hvad det betyder for markederne både nu og på den lange bane.

Der er meget at bekymre sig om i global økonomi, men de kortsigtede udsigter er stadig ganske fine, og det understøtter de finansielle markeder. Med den amerikanske nedlukning er der ikke meget statistik at navigere efter, så der kommer formentlig ekstra fokus på ting som virksomhedsregnskaber.

Både norske og svenske kroner er blevet styrket pænt over for danske i år, i Sveriges tilfælde på trods af skuffende vækst og markante rentenedsættelser, men andre ting er vigtigere for valutaen. På kort sigt betyder det mere, hvad der sker i USA, men det er så blevet lidt sværere at finde ud af på grund af nedlukningen dér.

Det store billede fra diverse indikatorer er, at global økonomi vokser nogenlunde i, hvad man kunne kalde normal hastighed. Selv om der er mange faresignaler og nuancer at holde øje med, så er det stadig ikke helt skævt at tale om den bløde landing.

USA fik en rentenedsættelse, men ikke så stor, som Trump havde ønsket sig. Centralbanken er fortsat uafhængig og afvejer inflation og arbejdsmarked, hvilket dog også er svært nok, så også ud over det politiske er der usikkerhed om renten.

Usikkerheden stiger omkring, hvad den amerikanske centralbank egentlig bør gøre, også ud over det politiske pres, den er under. Der er også en vedvarende bekymring omkring de offentlige finanser, og det gælder i høj grad også i Storbritannien, hvor næste års budget er lidt af en gyser.

I vores nye prognose har vi ikke ændret ret meget ved de globale udsigter, trods al larmen omkring told og handelskrig. Europa ser faktisk marginalt bedre ud, og det ser ud til, at centralbanken kan holde renten uændret i et godt stykke tid.

Trump skruer op for sin kamp for at bestemme over centralbanken, og endnu en fransk regering ser ud til at måtte gå af, fordi det er for svært at rette op på budgettet. Men for danske låntagere er der ro omkring de lange renter, og måske endda mulighed for, at de kan blive lavere.